Dette webinar udbydes gennem Google Succes Online:
Mange tror, at ideer kun kommer til en som i en tegnefilm, hvor en elpære tænder over dit hoved - pludseligt og uventet. Mange tror også, at ideer kun kommer til genier eller folk med særlige talenter for at være kreative.
Begge dele er forkert: Vi kan alle lære at blive mere kreative og vi kan lære at sætte vores ideudvikling i system, så vi ikke behøver vente på, at de tilfældigt dukker op. Det gør de ganske vist også, men hvis du går systematisk til udviklingsopgaven kommer der flere tilfældige ideer og de er mere brugbare i forhold til den opgave du skal løse.
I dette livestream kommer jeg ind på, hvor vigtigt det er at definere sin opgave knivskarpt, før man ideudvikler. En ide skal ikke blot være god, men også brugbar i forhold den opgave, den skal løse - og det ved man først, når man har besluttet, hvad formålet er.
"Skal vi sælge mere, skal vi brande os, skal vi skabe opmærksomhed, få tilmeldinger, likes, eller...?"
Få i livestreamet gennemgået:
Hvordan du hælder brændstof på din kreative tank ved at bruge tid på at researche
Hvor vigtigt latenstid er - tid hvor din hjerne bearbejder input og underbevidstheden begynder at spille med
De grundlæggende principper for kreativitet
Simple teknikker, som hjælper med at skabe flest mulige gode ideer, der løser opgaven, selv hvis du arbejder under tidspres
Gå fra livestreamet med følelsen af, hvad der skal til for at være kreativ på kommando i din hverdag.
Tilmeld dig HER